I en afbrandt brandet
Søgende efter ord og følelser
Blokeret af samme
Uden evne til at turde gi'
Resten af livet en chance
En lille weblog, eller som det hedder: En blog.
Det må selvfølgelig i min verden blive til en splog.
I en afbrandt brandet
Søgende efter ord og følelser
Blokeret af samme
Uden evne til at turde gi'
Resten af livet en chance
Er kommet endnu et skridt tættere på uforløst kærlighed.
Og lidt tættere på fuldkommen melankoli.
Kunne man dog bare tilgive
sig selv
Bare en smule
Ballancerende på en skrøbelig kant
Mellem sort og hvid
Træd forkert min ven
Og mærk hvordan du falder
Frit fald
Uden line
Uden skærm
Ingen der griber dig når du falder
Velkommen min ven
Her er dit liv
På blødende knæ
Famlende tilbage til livet
Kun for at blive behandlet som
Spedalsk
Velkommen min ven
Velkommen tilbage til livet
Klar dig selv forresten
Her i dit liv
Den dag kommer aldrig
hvor jeg kan tilgive
mig selv
At jeg lod dig forsvinde
mellem mine fingre
Tilbage er kun ærgelse...
I dit smil leves livet
I dine øjne skinner solen
I dine arme trak jeg vejret
helt roligt
Drømte om at blive gammel
I dine arme
Ikke at jeg tror
Den sidste
Fejl er begået
Bange for
At den største
Er det
Bortset fra at være
Forelsket
Findes der vel næppe
Noget værre end
At være
Alene om det
Bortset fra ulidelig ligegyldighed
Findes der vel næppe
Noget værer end
Bevidst tavshed
I alt for mange år
Har livet været noget lort
I alt for mange år
Har i morgen
Været sort
I alt for mange år
Har min selvtillid
svigtet mig
Her på kanten
af lyset
Er jeg blevet
taget med storm
Danser forvildet rundt
På roser, på tidsler
Og i den grad på tynd is
Forelsket som en i helvede
Vil alt andet lige
hellere sove med djævlen
End at gå hjem
Alene
så kaster ensomheden
igen sin lange skygge
ind over mig
efterlader mig
i en ubarmhjertig frygt
for at leve
og
for at dø
alene
hilser på min dørmåtte
hver gang jeg går
glæder mig til at se den
hver dag igen