Sider

mandag den 30. juni 2008

Ro i årevis (læs ugevis) – men nul roning.

Den er hel gal med mig for tiden. Render rundt og er svimmel, har ingen balance og får en forbandet hovedpine ved den mindste fysiske aktivitet. Lidt ligesom at have en brandert på samtidig med at man har tømmermænd.

Jeg har ikke noget i mod en god brandert, og jeg acceptere de værste tømmermænd dagen efter en hyggelig aften, men det er sgu ikke sjovt at være ”fuld” og have ”tømmermænd” på samme tid.
Og det helt uden at have det hyggeligt, sjovt eller bare smagen af god øl i munden!

Så al min løbetræning, mit ”Tab 8 kilo på 8 måneder”-projekt og planen om at lære at ro her i juli er skudt helt i sænk.
Jeg har i de sidste 3 uger ikke kunne røre mig hurtigere end en bovlam snegl og har ikke kunne hverken cykle, løbe ja sågar bare gå lidt rask til. Hvilket gør det problematisk at holde formen og formerne, og gør det aldeles umuligt at gennemføre et hardcore 3 dages kajak kursus om 14 dage.
Fandens for det havde jeg virkelig glædet mig til.