FaceBook - venner, bekendte, folk man engang kendte og dem man aldrig mødte..

Her den anden dag oprettede jeg en gruppe på FaceBook (FB).
Min første.
Og straks skulle alle med relevans inviteres. Både de som i forvejen var på FB, og især de som ikke var der.

Palle var der med det samme.
Sikkert uden at tænke så meget over det.
Han har "altid" siddet ved en PC. Hans verden består af netværk, databaser og indviklede programkoder (og kone og børn og hvad der ellers høre med).
For ham er det helt naturligt. "En jeg kender, har inviteret mig. Jeg er på!"
Klik, klik klik. Job done.

Flemming.
Bruger sin PC hver dag. Lever af kontakter, forbindelser og kundekartoteker (og kone og børn og hvad der ellers høre med).
Han oprettede en profil på FB. Kun fordi han var blevet inviteret.
Som det første sendte han mig dette: "Jeg forstår det ikke endnu. Send mig lige en SMS.."

Til dagligt, her i normalen, har jeg ingen problemer med at ringe, smsse, ja sågar maile til Flemming. Jeg gør det ikke hver dag, men kan sagtens. Uden problemer.
Men denne gang ved jeg simpelthen ikke hvad jeg skal svare.

Flemming og jeg er ikke blege for at diskutere på højt filosofisk plan.
Når jeg spørger ham hvorfor vi er her, har han et svar. Og når han spørger mig, hvor vi kommer fra og hvor skal vi hen, har jeg en idé. Sådan er det bare. Har altid været sådan!

Men ikke denne gang.

Jeg ved ikke hvorfor det er så forbandet vigtigt at oprette grupper, sende imaginære gaver, deltage i ligegyldige quiz'er om falerede filmstjerner, eller hvad pokker man nu gør på FB.

Jeg forstår det heller ikke helt, Flemming.

Måske er det noget med en gammel kæreste som vi savner lidt indeni. Eller den gamle kollega, vi aldrig fik ringet til. Måske er det dagbogen vi aldrig fik skrevet, og som vi egentlig gerne ville bladre lidt i nu. Eller bare det at høre til et fællesskab.
Måske mest det sidste.
Her bag vores låste hoveddør.

Jeg tror sgu jeg fandt ud af hvorfor!??