Vejre ro.....ning.

En gang for snart længe siden løb jeg ind i en gut. På en bar i Næstved, gud bedre det!

Vi havde aldrig mødets før, men alligevel havde vores veje krydset hinanden. Mere end en gang, viste det sig.

Vi var begge ansat i det samme firma, Irma, og begge var vi blevet ”pålagt” at tage det samme uddannelsesforløb. Blot med et års mellemrum. Først jeg, siden han.

Der sad vi så, i festligt lag. Blandt medstuderende, kolleger og andet godt folk. På en bar i Næstved.

Han er en festlig fyr, ham jeg kender, og der gik ikke længe før end vi var fordybet i fis og ballade, og røverhistorier fra vores ungdom. Det viste sig nemlig at han også var her fra byen. Eller så godt som. Fra den anden side af søen, og det er jo næsten herfra byen. (Måske….)

Der sad vi så og grinte, drak og fortalte historier.
Om turene på Bakken. Kæresterne på Bellevue. Festerne på Aurehøj, hvor jeg gatecrashede, og han måske var en smule mere inviteret.

Meeeen jeg blev dog en anelse lunken på ham dér, fra den anden side af søen. For når jeg fortalte om ishockeyspilleren jeg kendte, så kendte han ham også, og når min historie handlede om en spejderleder fra Aftenbakken, ja så var det også en han kendte.
Når jeg sagde at ”Look Sharp” var en super plade, ja så gav han mig ret (som én ud af to af alle de mennesker jeg har mødt!!).

Og sådan blev det ved. I lang tid.
Til sidst tog jeg mig selv i at lægge fælder ud. Sagde noget som ikke passede. Ændrede navne, steder, tidspunkter. Og hver gang korrigerede han mig. Ham fra den anden side af søen.

Det er virkelig sådan! Vi havde aldrig mødtes. Kendte ikke hinanden. Og alligevel havde vi så mange oplevelser til fældes. Så mange fælles bekendte/venner. Vi var kommet de samme steder, hos de samme mennesker. Vi hørte den samme musik. Dansede den samme dans, om jeg så må sige.

Vi blev kolleger, mere end en gang. Først, tror jeg, i Vanløse, hvor vi kæmpede en fælles kamp mod manglende leverancer fra Carlsberg, en skør chef og bjerge af pap som ikke blev presset. Siden på Korsdalsvej, hvor ”kampen” var en anden, men ikke mindre vital.

Vi mødes ikke længere så tit. Sidst vi sås, var ude midt i en skov i Nordsjælland, på jagt efter årets juletræ. Med kone, børn, svigermor og venner og bekendte. Med det samme juletog fra den samme station. Med det samme mål?!

Her den anden dag sad jeg så og fiflede lidt rundt på nettet. Med en super spejder kano oplevelse i baghovedet, faldt jeg over idéen/trangen: Jeg må lære at sejle kajak. Jeg vil ned ad Rönne Å i kajak. Jeg vil sejle op langs kysten i en skål af glasfiber.

Mange muligheder blev tjekket. Klubber undersøgt og materiel oversavlet.
Men som så meget andet, blev det lagt hen under ”Kommende projekter”.
Der manglede lidt én at gøre det med, én som kunne trække mig til truget.
Og en sådan er ikke lige i min omgangskreds.

Som det sidste den aften var jeg lige forbi FaceBook. Det kunne jo være, at nogen havde noget på hjertet.Og der på hans profil stod der: ”Overvejer ro.....ning.”

Igen ud af ingenting, krydses vores veje. Eller i det mindste vores idéer.
Han har meldt sig til begynderkursus, og jeg gør det på tirsdag, hvis alt går som det skal.

Så skal der padles. Med én jeg engang mødte på en bar i Næstved. Af alle steder i verdenen.

I dag står der på hans profil: ”vejre ro.....ning.”
Også her vejres der!